Henrik Olesen, Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofia, Madrid. Kurateret af Helena Tatay
Det var vel det, der hedder en mid-career udstilling, men kan man egentlig tale om et overblik over værker, der ikke kan ses ovenfra? Værker, man må lade sig rode ind i, som del af en på samme tid dybt subjektiv og fælles gestik om, i, og rundt om magt, seksualitet, krop, køn, familie, politik, samfund, blikke, berøringer, socialitet, brutalitet, kunst og fællesskaber. Skrevet, udvisket og genskrevet, en krop, der skriver og bliver skrevet, som Inger Christensen måske ville have sagt, hvis hun havde set udstillingen med mig. Mudret og krystalklart, skrøbeligt, benhårdt og uimodståeligt. Her var rum efter rum, mange år med Henrik Olesen. Tak for det.
Saxbo 90, Gammelgaard, Herlev. Arrangeret af Anne Retz Wessberg
I 1929 grundlagde Nathalie Krebs og Gunnar Nylund det keramiske værksted Saxbo. Nylund tog efter kort tid til Rörstrand i Sverige, mens Krebs drev Saxbo frem til 1968. Saxbo er et ikon i dansk design, kendt i hele verden, og underligt overset. Der findes næsten ingen tekster eller udgivelser om værkstedet, men der bliver efterhånden rådet bod på det, og den unikke historie fortælles. I 2015 viste Vejen Kunstmuseum en udstilling om Saxbo og i anledning af Saxbos 90års jubilæum, kunne man se denne udstilling i Herlev, den København-forstad, hvor værkstedet lå. Krebs var kemiker og udviklede de fantastiske glasurer, der sammen med det klassiske, enkle og moderne design, blev Saxbos kendetegn. I samspil med den enestående produktion gav udstillingen indsigt i værkstedets historie og personerne bag. Langt de fleste af dem kvinder, med Nathalie Krebs og designeren Eva Stæhr-Nielsen i to store hovedroller.
Henri Chopin, Lutte Poétique, Georg Kagl Fine Arts, Wien
Ordstormeren Henri Chopin (1922-2008) var digter, lydkunstner, billedkunstner, performer og udgiver af blandt andet magasinet OU. Et vanvittigt alsidigt ikonoklastisk arbejde mod hans eget materiale, ordet og sproget. Chopin var en slags post-dadaistisk slægtning til Antonin Artaud – i evig kamp mod ordets magt og dominans. I en søgen efter at kommunikere det usigelige, anti-hierarkisk og barbarisk, på vej mod det Chopin kaldte «et politisk felt af affekt». Udstillingen i Wien var en sjælden vidtfavnende præsentation, den mest omfattende jeg har set, og med et overvældende udvalg af Chopins konkrete poesi, som jeg aldrig får nok af.
– Jakob Kolding (f. 1971) er kunstner og bor i Berlin.
Comments