I morgen åbner Copenhagen Art Festival med kunstprojekter i Københavns gader og med udstillinger på de fem københavnske institutioner – Kunsthal Charlottenborg, Kunstforeningen Gl. Strand, Den Frie Udstillingsbygning, Nikolaj Kunsthal og Overgaden – som i 2010 blev udpeget til at organisere en festival for samtidskunst på baggrund af en konkurrence udskrevet af Statens Kunstråd. I konkurrenceoplægget var det fra starten gjort tydeligt, at man var interesseret i en festival, frem for en biennale eller en kvadriennale, sådan som den sidste kunstfestival i København, U-turn Kvadriennale for samtidskunst i 2008, havde lagt op til. Imodsætning til U-turn er Copenhagen Art Festival ikke en kurateret begivenhed. De fem kunsthaller har i stedet valg at ansætte en sekretariatsleder, Lene Crone Jensen og festivalens overordnede, rummelige tema, Fællesskab, er derfor et resultat af samarbejdet mellem de fem institutioner, snarere end et distinkt kuratorisk koncept. Det offentlige kunstprogram er kurateret af sekretariatet, mens kurateringen af udstillingerne på kunsthallerne har været lagt ud til de respektive institutioner. Kunstkritikk har talt med Overgadens kunstneriske leder, Henriette Bretton-Meyer, om den særlige festivalstruktur:
Hvorfor har de fem kunsthaller valgt at lave en kunstfestival uden en kurator?
– Det er første gang de fem kunsthaller i København indgår i så stort et samarbejdsprojekt. Vi har set det som en god mulighed for at vise, hvad stederne kan og står for – altså ikke bare lægge kvadratmeter til det gængse biennaleformat, hvor man huser en udefrakommende kurators koncept. I stedet for at gemme os eller opføre os som noget andet end det vi er, så optræder vi som de institutioner vi er hver især. Vi har et fælles ærinde forhold til at formidle samtidskunsten og lave nye produktioner, men vi gør det på ret forskellig måde.
Er det en mere pragmatisk måde at favne festivalbegrebet på?
– Det kan man sige, men vi opfatter det også som en styrke at vise de københavnske institutioners forskelligartethed. Der har været en autonomi på kunsthallerne. Hver enkelt institution har valgt sit eget program. Det er i virkeligheden noget særligt i relation til mange af de biennaler og festivaler, der findes i dag, for vi ville gerne at man hvis man kom her til udefra, så får man et indtryk af den scene, som rent faktisk findes i København.
Hvad er det så man skal tage til København for at se, som man ikke normalt kan opleve? Institutionernes særpræg kan man vel opleve hele året?
– Man skal komme til København for opleve en fortættet udgave af byens kunstscene. Især i løbet af de ti åbningsdage hvor festivalinstitutionerne har indgået et væld af partnerskaber med andre kulturelle institutioner i byen, lige fra Christiania-spillestedet Loppen til Dansk Arkitektur Center. Hovedparten af projekterne i det offentlige rum forløber også i de første ti dage. Herefter er det jo langt fra slut, men i åbningsdagene kan man på kort tid få indblik i hvad der sker i København.
Hvad har det betydet for Overgaden at deltage i denne festival – har det givet højere ambitioner? Har I haft større budget?
– Vi har haft højere budget end vi plejer at have. Ambitionsniveauet er jo altid højt, men det har givet os mulighed for at producere nye ting. Overgaden er jo et særligt sted, hvor folk normalt ansøger om at få mulighed for at realisere deres udstillinger og efterfølgende selv finder finansieringen til det. Med festivalen har vi haft mulighed for i højere grad at arbejde som kuratorer, hvor vi har valgt ud og produceret selv. På den måde har det været anderledes for os.
Apropos autonomi og kuratering, hvad er så baggrunden for Overgadens biddrag til festivalen – soloudstillingerne med Hito Steyerl og Yorgos Sapountzis?
– Det har været vigtigt at vores bidrag til festivalen blev en del af Overgadens program og profil. Overgaden fokuserer normalt på soloudstillinger og det har vi gerne villet videreføre. Det er to meget forskellige udstillinger, som ikke er valgt ud fra fællesskabstemaet specifikt. De spiller op af temaet og det er et element i begges praksis, men de er ikke medtaget for at illustrere temaet. Overgaden viser jo ofte soloudstillinger af danske kunstnere, men festivalen har givet os mulighed for at invitere kunstnere udefra. Hverken Sapountzis eller Steyerl har før haft soloudstillinger i Danmark. De arbejder meget forskelligt og repræsenterer forskellige generationer og forskellige tidspunkter i deres karrierer.
***
Festivalen åbnes officielt fredag 24. august, k.16.00, Højbro Plads. Åbningstaler ved blandt andre bestyrelsesforkvinde Stine Bosse, Kulturminister Uffe Elbæk og Rune Gade, formand for Statens Kunstråd.
Udstillingerne i kunstinstitutionerne løber ind i efteråret med skiftende udstillingsperioder. Festivalens events og nogle af arrangementerne i det offentlige rum forløber frem til 2. september.
Mere info: www.cph-artfestival.org