Jens Haaning åpner i morgen, fredag 8. oktober, utstillingen ALD Carmarket på Den Frie Udstillingsbygning i København. Danske Haaning (f. 1965), som bl.a. har deltatt på Documenta 11, har her omdannet Den Frie Udstillingsbygning, og området rundt, til en bruktbilhandel. Nærmere bestemt en fungerende bruktbilhandel som spesialiserer seg i nyere biler. Metamorfosen er komplett og Haaning plasserer et stort utvalg biler samt selgere og personell med bilekspertise i bruktbilhandelen, og utstillingen er et samarbeid med den faktisk eksisterende forretningen ALD Carmarket. Det er ikke første gang kunstneren omgjør visningsinstitusjoner og lar dem bli åsted for en radikal kontekstomveltning. Han har f.eks. tidligere igangsatt fullt operative tekstilfabrikker (Middelburg Summer, 1996), reisebyrå (Travel Agency, 1997), detaljvarehandel (Super Discount, 1998), etc. innenfor institusjonens rammer. Haaning har også jobbet eksplisitt utenfor institusjonenes vante rammer, som for eksempel i og med arbeidet Foreigners Free (Biel Swimming Pool) (2000) som bestod i at utlendinger fikk gratis adgang til et offentlig svømmebasseng. Haaning arbeider således ofte opp mot grensene for hva som karakteriserer, produserer og legitimerer kunst og implementerer spørsmål om vare, verdi, produksjon, institusjon, minoriteter etc. i sin praksis. Ikke sjelden uten en viss form for humor og ironi. Den kommende utstilling og bilbutikk synes dermed å følge en indre logikk i kunstnerskapet.
Haaning svarte på Kunstkritikks ti faste spørsmål på e-post.
1.Hvordan går forberedelsene til din kommende utstilling?
Godt, tak !
2. Hva er det viktigste ved denne utstillingen?
Jeg er ikke sikker på at der overhovedet er noget vigtigt ved denne udstilling – for mig personligt er det vigtigste ved udstillingen at den foregår i Danmark, og jeg har i de godt 15 år jeg har praktiseret som billedkunstner været meget frustreret over aldrig at have mulighed for at arbejde lokalt her i Danmark hvor jeg bor.
3. Når, hvordan og hvorfor ble du kunstner?
Jeg tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1994 og besluttede mig for at blive billedkunstner i 1996, eller mere præcist, i 1996 gik det op for mig, at hvis jeg fortsatte som jeg havde gjort de første to år efter at jeg blev færdig på akademiet, var der en risiko for at jeg ville blive billedkunstner.
Ligesom ved det første spørgsmål har jeg en eller anden fornemmelse af, at det ville være cool at svare et eller andet alment reflekteret, men jeg har for så vidt aldrig været i stand til at beslutte mig for at blive kunstner på et sådant plan – jeg startede i sin tid på akademiet lige efter at min far var død – tænker for så vidt at det måske vil være en god ide en dag at beslutte mig for at blive billedkunstner, men indtil videre er jeg ikke kommet der til, og jeg må indrømme at der aldrig går en måned hvor jeg ikke tænker på alternativer eller andre ting og erhverv jeg kunne bruge min tid på – I de seneste år er der her kommet et nyt aspekt til mine erhvervsovervejelser, og det er at jeg efterhånden tjener så meget som billedkunstner at det vil være en dramatisk lønnedgang at skifte til et andet erhverv, men jeg kan jo godt se at den der karismatiske vigtighed omkring fænomenet kunst krakelerer lidt hvis jeg siger, at jeg er billedkunstner fordi de betaler mig så godt eller fordi jeg ikke har lyst til at gå ned i levestandard : ).
4. Hvordan ser du på din rolle som kunstner i dag?
Grundlæggende ser jeg min rolle som kunstner som en form for hofnar, som har til formål at manifestere at den civilisation som jeg lever i, er human, etisk og demokratisk.
5. Hvordan vil du beskrive din arbeidsmetode?
Jeg vil helst være fri for at hverken forstå eller beskrive min arbejdsmetode – jeg er for så vidt samtidig et meget velorganiseret og struktureret menneske og super nervøs og sensitiv på grund af min mangel på selvværd – tænker selv på min praksis som idebaseret og jeg arbejder konstant på mange forskellige ideer eller har snarere en stor gryde af ideer, overvejelser, iagttagelser, research etc. som der kan afstedkomme projekter af, hvis der er nogen der spørger – på trods af at vi snakker en gryde med måske flere hundrede ansatser og ideer, og mange tusinde identificerbare fragmenter af iagttagelser og viden, er jeg ofte i stand til at identificere cirka hvor langt tid ideen til et værk har været under vejs – eksempelvis har værket Ald Carmarket København, som åbner på Den Frie Udstillingsbygning i morgen været 14 år undervejs eller mere præcist, det er for så vidt tilbage i 1996 at jeg fik ideen om at lave en kunst institution om til en brugtvognsforhandler, og har on/off siden haft ideen oppe og vende og overvejet dens implikationer etc.
Med min måde at arbejde mine ideer op på tager det altid år før en ide bliver til et værk, og når jeg har en fornemmelse at at jeg ind i mellem får lavet koncepter hurtigt, så er det når jeg er under 10 år fra grund ideen/ansatsen kan identificeres, til værket står der – tror ikke at jeg nogen sinde har lavet noget værk af en rimelig kvalitet, vigtighed eller relevans som har været nede på 5 år eller der under, men har været i stand til at identificere enkelte hurtige værker som kun har været en ca. 7 – 8 år undervejs.
6. Kan du nevne noen samtidige kunstverk eller kunstprosjekter/praksiser som inspirerer deg?
Nej det kan jeg ikke – eller jeg mener nej jeg er ikke særlig inspireret af billedkunst, og når jeg er, kan det ofte rent formelt og oftest ældre eller mere klassisk kunst – lige for tiden er jeg eksempelvis interesseret i østeuropæisk klassisk konceptkunst men mere som en historisk interesse end en egentlig kilde til min egen praksis – jeg ved godt at det kan være sådan en rigtig god smutvej til at sikre sig at man kommunikerer, at lade sig inspirere af anden samtidskunst, men jeg tror bare at jeg er lidt for optaget af mit eget til at jeg finder plads til at inkorporere det i mit arbejde.
7. Hvilken rolle spiller teori i ditt arbeid og hvilke teoretikere har eventuelt inspirert deg i det siste?
Jeg forsøger at holde mig orienteret i de teoretiske diskurser og debatter kultur og kunstfeltet afstedkommer, men ser det som en meget isoleret aktivitet i forhold til min egen praktisering.
8. Hvordan kan bildekunstnere få lønn for sitt arbeid og samtidig opprettholde en kritisk holdning til det kommersielle kunstmarkedet og offentlige finansieringspartnere?
Hvem siger at de kan det ? : ) – eller med andre ord det mener jeg grundlæggende ikke at de kan.
9. Hvordan kan vi utvikle en teori og en historie for samtidskunsten?
Set fra hvor jeg står er det absolut ikke noget jeg har en trang til at medvirke til eller overhovedet ser som en del af mit erhverv – eller jeg er rent faktisk i en situation hvor jeg kan blive helt bange for al den historieskrivning min praksis har afstedkommet – er helt sikkert også smigret over den, men for at kunne koncentrere mig om mit arbejde er det nødvendig helt at udelade dette aspekt og kun inkorporere det i mine selvsmagende søndagsdrømmerier.
10. Hva kunne du tenke deg å forandre i kunstverden?
Grundlæggende tror jeg at jeg har et rimeligt pessimistisk syn på hele den civilisation jeg lever i som er ret overskyggende, og jeg har for så vidt ingen illusioner om at kunne ændre hverken den eller kunstverdenen.
